Ambassadørens velkomsthilsen
Velkommen til hjemmesiden for den danske ambassade i Vietnam.
Danmark og Vietnam har siden 1971, hvor vores to lande etablerede officielle diplomatiske relationer, opbygget en lang historik af venskab og samarbejde. Ved vedtagelsen af den omfattende partnerskabsaftale i 2013 fuldbyrdede Danmark og Vietnam overgangen fra et traditionel udviklingssamarbejde til et gensidigt fordelagtigt samarbejde på områder som handel og investeringer, grøn udvikling, politisk dialog, energi, fødevarer, uddannelse, sundhed og kultur.
Vietnam er en vigtig partner for Danmark, når det kommer til bæredygtighed og ansvarlig vækst. Gennem de sidste 15 år har Danmark delt erfaringer og løsninger for at støtte Vietnams grønne overgang og udvikling gennem forskellige projekter og forretningsaktiviteter.
Det økonomiske og forretningsmæssige forhold mellem Danmark og Vietnam er også styrket. I perioden 2013 til 2017 mere end fordoblede den samlede bilaterale handel af varer. Denne tendens fortsætter, og i dag har vi mere end 135 danske virksomheder med aktiviteter i Vietnam. Danmark er også en af de største europæiske investorer i Vietnam.
Selvom vi allerede har opnået meget sammen, er det fremtidige potentiale for samarbejde stadigvæk stort. Som den danske ambassadør til Vietnam er min primære opgave fortsat at styrke det allerede stærke og blomstrende forhold til Vietnam på alle områder til gavn for begge lande og folk.
På vores hjemmeside vil du finde informationer om Danmark og forholdet til Vietnam på områder som politik, forretningssamarbejde, klima, energi og grøn vækst. Du vil også finde information omkring konsulær hjælp som ambassaden bidrager til både danske og vietnamesiske borgere. Hjemmesiden er også tilgængelig på engelsk og vietnamesisk. Følg med på Ambassadens Facebook og LinkedIn.
Ambassaden håndterer også forbindelserne mellem Danmark og Laos.
Du er også velkommen til at kontakte os, såfremt du har spørgsmål eller brug for yderligere information.
Mange hilsener,
Nicolai Prytz
Ambassadør til Vietnam og Laos